Samtykke til sex med et menneske med demens
Når du er pårørende til et menneske med en demenssygdom, kan der stadig være et behov for nærhed og seksuelt samvær.
Læsetid: 4 min
Ofte afhænger det dog af, hvor svært angrebet din pårørende er af deres demenssygdom, samt om det er den dig eller din pårøende, der har et behov.
Uanset om det er dig som pårørende eller den der er syg, skal der være en form for samtykke til, at have seksuelt samvær.
Der er stor forskel på hvordan det udvikler sig. Måske har i som par ikke haft behov for selve samleje, men kunne nyde hinanden ved den intime berøring alene. Det er der ikke noget galt med og ofte er det mere intenst end noget andet, men når demenssygdommen flytter ind, kan han/hun få en øget lyst til sex og samleje. Det betyder at den raske part også skal tage stilling til om det er sådan det skal være nu.
Der opstår ofte problemet med, at når du som rask ægtefælle, dagligt skal være:
- ”plejer”
- ”forældre”
- ” den ”voksne med styr på opgaver mv”
Her er det ofte, at du ikke har det samme ønske om at dyrke sex med din demensramte partner. Det gælder nok mest for den kvindelige partner, og her er det vigtigt at vide at det er ok at sige, ”NEJ”.
Ældre ægtepar – begge langt over 80 år, hvor hustru har en Alzheimers demenssygdom.
En morgen kommer den faste SoSu-ass. På besøg, men finder døren låst og der er ingen der svare ved ring eller bank på døren. Bilen står i indkørslen, så begge er hjemme.
Assistenten går en rundet om huset, blot for at være sikker på at parret ikke ligger på gulvet et eller andet sted og der er sket noget.
Da hun kigger ind ad ruden, ser hun ægteparret i gang med at hygge sig og her ses det tydeligt at begge parter er med i den seksuelle agt.
Her er der tale om gensidigt samtykke og den faste SoSu-ass. Lister af igen, med en følelse af at hun har overværet noget fint og smukt.
Ældre ægtepar, hvor hustru er ramt af en blandingsdemens.
Ægtefællen er meget seksuelt aktiv, og hun er ret afvisende overfor det.
Udviser dog en form for jalousi, da ægtefællen ofte er ude af hjemmet.
Der er tilbudt hjælp til bad og hyg. Men det ønsker ægtefælle ikke.
Hustru har ikke noget imod hjælpen, men ægtefælle udtrykker, at det klarer han selv, for så kan han jo lige få lettet trykket, som han selv udtrykker det.
Her er der ikke et tydeligt samtykke til sex, men det er for personalet svært at gå ind og forhindre det.
Det seksuelle ulige forhold ophører først, da borger flytter i plejebolig, og ægtefælle finder en anden kvinde at have samleje med.
Ægtepar, hvor manden er ramt af svær Alzheimers demens, som har spredt sig til pandelapperne, er meget behovsstyret. Han har stort behov for seksuel omgang og samleje med hustru.
Hustru har dog ingen lyst til at dyrke sex med ægtefælle, men det bliver ikke accepteret af den syge. Hun må derfor låse sig inde i sit eget værelse, mens den syge står og hamre på døren stort set hele natten.
Om dagen kan hustru til nød afvise, eller gå fra hjemmet. Her er der ingen gensidig samtykke til at have et seksuelt forhold og det ender med at den syge får medicin for at nedsætte det seksuelle behov, og flyttes i plejebolig.
Det er synd for alle parter, når der ikke er gensidighed og samtykke, og vi skal forstå at det er livskvalitet hos alle mennesker med:
- samvær
- berøring
- kærlighed
- sex
Det skal blot dækkes på forskellig vis. Det er ikke altid mennesket med demens kan overskue andre end sig selv og det behov de selv har kommer i første række. Det kan ligeså været et udtryk for tryghed frem for ønsket samleje.
Men ved at være åben omkring det, har vi en mulighed for at finde en løsning. Vi som demensspecialister står til rådighed for samtaler, også når det er omkring det svære ved sex og samtykke.
Du kan altid få kontakt til en specialist i demens og psykiatri i Næstved kommune og tale om de problemer I oplever i jeres kærlighedsliv. Du finder kontaktoplysninger her på siden.
Få støtte og rådgivning
Du kan altid henvende dig til en specialist i demens og psykiatri.
Her er det muligt at få råd og vejledning igennem hele forløbet.
