Demens og kærlighedslivet
Det er normalt, at jeres kærlighed ændre sig, når den ene af jer får demens.
Indhold
Læsetid: 4 min
Du som rask pårørende føler ofte at der bliver vendt op og ned på alt.
Du ser din seksualpartner ændre sig fra at være en attraktiv kvinde/mand, til at være et menneske, der ikke længere tænder dine seksuelle lyster.
Det føles ofte forkert at have sex med personen, du føler en anderledes omsorg for. Et mennesker, der ikke længere lever op til at varetage mange daglige opgaver og derfor heller ikke de seksuelle og lystbetonede.
Du har fået en anden omsorg for det menneske, som du engang forelskede dig i. Du har ligeledes med stor sandsynlighed ændret din opfattelse af din partner. Han/hun er nu mere som et barn, som du skal drage omsorg for, samtidig med at du ikke får noget tilbage fra.
Det er helt normalt at have behov for omsorg og intimitet fra andre. Det er en måde at få fyldt de tomme reserver og dermed drage omsorg for dig. Da du ofte er den der i hverdagen er den der giver og giver uden at modtage tilsvarende.
Det kan handle om meget mere end det seksuelle. Det kan handle om:
- det at tale med én af det modsatte køn.
- én der viser forståelse
- én der viser respekt
- én der giver omsorg
- én der giver dig nærhed.
Det kan være én:
- dansepartner
- at tage i biografen med
- gå tur og så videre.
Det kan være at I blot skriver sammen eller taler sammen.
Samhørighed med et andet menneske, kan gøre dig til en stærkere omsorgsgiver for din ægtefælle. Det skyldes, at personen jo ikke længere er den som:
- du forelskede dig i
- du giftede dig med
- bor sammen med og så videre.
Det savn kaldes også for ”hudsult”. Det er ikke alene den der har demenssygdomme der kan få det, men også dig som er den tætte pårørende og omsorgsgiver.
Symptomerne på "hudsult" er følgende:
- stress
- angst
- smerter
- øget puls
- forhøjet blodtryk
- depression/tristhed
- vrede
- søvnløshed
- meget mere.
Det vil altså sige, at du har risiko for at blive syg samtidig med at du stå for alt i dagligdagen, samt skal ager forældre for din ægtefælle eller samlever med en demenssygdom.
Det vi anbefaler, er netop at for nogle kan det hjælpe at finde en ny kærlighedspartner. Det behøver ikke være sex det handler om, men bare:
- omsorg
- kram
- samtaler og så videre.
Det vil kunne give dig fornyet energi og overskud i din dagligdag.
Men din tidligere pårørende, kan stadig have et seksuelt behov og det kan nogle gange blive øget, samt i nogle tilfælde et krav fra den syges side.
Her er det vigtigt, at du holder fast i, at du måske ikke har det samme behov for at have intimitet med din nu syge partner.
Hvis din ægtefælles behov bliver så krævende, at du ikke er i stand til at aflede med videre er der andre muligheder. Det kan være følgende:
- kugledyner/kædedyner (vægtdyner)
- massage
- dybe tryk på led og muskler
- dans
- musik osv.
Øget trang til sex, hos mennesket med demens kan skyldes flere ting. Det kan blandt andet være:
- medicin
- kontaktbesvær
- øget behov for kontakt og tryghed
- sygdommen i den frontale del af hjernen, så menneske er styret af krybdyrhjernen og derved er behovsstyret.
Den øget trang kan ofte dæmpes med medicin. Det er dog ofte, at det er pædagogiske og alternative løsninger som er nævnt herover, der er den bedste løsning. Det skyldes, at mennesket med demens har et behov for intimitet og kan lide af hudsult, men det skal ikke gå ud over dig som pårørende.
Hvis du har behov for at tale med nogen om det kan du kontakte en psykolog, egen læge, sexolog eller tale med specialisten i demens og psykiatri. Du finder kontakt oplysningerne her på siden til de sidst nævne.
Få støtte og rådgivning
Du kan altid henvende dig til en specialist i demens og psykiatri.
Her er det muligt at få råd og vejledning igennem hele forløbet.