Gå til hovedindhold

Kærligheden ændrer sig

Det er normalt at kærlighedslivet ændrer sig i løbet af et langt parforhold. I starten er det mere intens og nysgerrigt, mens det med årene kan blive mindre intens, men måske ofte dybere og stærkere. Når der tilstøder demens påvirker det også kærligheden mellem jer.

  • Læs op

Indhold

    Par med panden mod hinanden og lukkede øjne

      Læsetid: 4 min

      Inden du læser videre skal du tænke over:

      • hvordan du gerne vil have, at din partner eller forældre med flere viser dig kærlighed?
      • hvordan ønsker de at modtage kærlighed?

      Når der indtræder en demenssygdom forandrer jeres kærlighedsforhold sig efterhånden, som sygdommen bliver mere fremtræden. Det er dog vigtigt stadig at bevare kærligheden, da det er et godt sted at mødes. Derfor er det et godt redskab, at kende til, hvordan I viser hinanden kærlighed. 

      Mennesket med demens kan få det svært ved at tilpasse måden at vise sin kærlighed til dig, så du føler dig elsket. Her vil det hjælpe dig, at du fortæller dem, hvad du gerne vil have de skal gøre. I det de ikke mere er i stand til at huske det eller kan aflæse det på samme måde.

      Du kan for eksempel sige at:

      • Jeg har altid elsket, når du kom med blomster. Skal vi gå ud at købe blomsterne sammen
        Dette er hvis du oplever kærlighed ved at modtage gaver
      • Jeg elsker, når vi går en tur sammen. Kom lad os gå en tur.
        Dette er til hvis du oplever at bruge tid sammen som en måde at vise kærlighed
      • Det vil være dejligt, hvis du tænder op i brændeovnen.
        Dette er hvis du oplever at du er elsket, når andre hjælper dig i dagligdagen.

      Ligesom du får behov for at skulle bede om lige præcis den måde, du føler dig mest elsket på er det også vigtigt, at du er bevidst om, hvordan mennesket med demens oplever, at de føler sig elsket.

      Der er personer, der har behov for at:

      • I holder i hånd, når i går tur også selvom det er noget, som du har frabedt dig tidligere. Det vil kunne hjælpe dem til at føle sig trygge, anerkendt og del af et fællesskab med dig.
      • Du roser dem (anerkender dem) for selv små ting, som de tidligere har været i stand til, men nu har svært ved.
        • Alle har brug for at vide, at de gør er rigtige. Det gør, at de tør tage flere initiativer og dermed mere selvstændige og kan bevare funktionerne i længere tid. Rosen kan bestå i at du siger:
          • Hvor er det dejligt du gik ud med affaldsposen.
          • Det skønt du har dækket bordet til aften (også selvom det ikke er dækket helt, som du ønsker)

      Når du følger deres initiativ, så oplever de at deres idé er vidunderlig. Det gør, at de oplever den største anerkendelse, du kan give et andet menneske. Det resulterer også i, at de tør gøre flere af de ting, som de ellers har svært ved. Du følger et initiativ ved for eksempel:

      • ser hvad de er i gang med og benævner det (”Du smiler…”, ”Du ser på …”, ”Du ……”)
      • spejler det de gør eller deltager i aktiviteten (uden at det virker som om du ”aber” efter)
      • du føler en aktivitet, som han/hun er startet op på, så i er SAMMEN om at udføre en opgave.
      • han/hun vælger at samle blade i haven, du vælge at deltage og gøre det samme også selvom det er hænderne der bruges som redskab.

      Ved at du tilpasser dig mennesket med demens og støtter dem i, hvordan du gerne vil have vist kærlighed, vil du opleve at jeres tid sammen bliver bedre. Det skyldes, at du et langt stykke hen i sygdommen vil forsætte med at føle dig anerkendt, forstået og elsket.

      Samtidig vil din demensramte ægtefælle/forældre eller andet, føle sig elsket, anerkendt og respekteret.