Der findes ingen universalløsning på, hvordan vi undgår konflikter, udover tålmodighed og forståelse for både os selv og for det menneske der lider af en demenssygdom.
Prøv først at reflektere over følgende spørgsmål:
- Hvornår oplever du konflikter i dagligdagen?
- Er der nogle bestemte situationer der skaber dem?
Når et menneske med demens bliver vred, er det ofte udtryk for, at de mangler at få dækket et af de mest basale behov. Det være for eksempel være:
- mad eller væske
- søvn
- omsorg
- tryghed
- toiletbesøg
Her er det godt, hvis du kan tale til følelsen, som de er styret af. Det er dig skal rumme situationen, på trods af at du bliver såret og frustreret.
Hvis du mærker, at du er ved at miste tålmodigheden, så træk dig. Gå ind i et andet rum, gå ud og træk vejret helt ned i maven. Giv dig selv tid, rum og ro.
Ofte vil adskillelsen være godt for begge parter, og ofte vil personen med demens ikke huske, hvad de var vrede og frustrerede over. Samtidig vil din fornyede energi, være nok til at ændre den stemningen.
Det er naturligt at tage en konflikt, når du oplever, at du har ret. I den verden som mennesket med demens lever i, har de også ret. Ofte vil deres verdensbillede dog være meget anderledes end dit.
Årsagen er, at den syge afvikler hukommelse og funktioner, hvilket kan give anledning til, at de mener deres forældre stadig lever.
Hukommelsessygdommen er årsag til at mennesket med demens mener, at de stadig er børn og derfor som en selvfølgelige lever mor og far stadig (omsorgsgiverne).
I forhold til ovenstående eksempel, er det vigtigt at have fokus på, hvad budskabet kan være. Hvad prøver de at sige eller signalerer ved at spørger efter deres forældre. Det kan for eksempel være et udtryk for :
- Tryghed eller utryghed
- Gamle uløste konflikter
- Omsorg, fra forældre
- Savn
Du kan derfor have forskellige måder at afdække, hvad din pårørende egentlig forsøger at fortælle dig.