De mange spørgsmål

Nogle af spørgsmålene, du stiller, er ofte noget du gør uden at tænke over dem først.

Det kan være:

• ik´ os? (afslutning af en sætning)
• tror du ikke?
• hvad synes du?
• hvad kunne du tænke dig?
• hvordan har du det?
• kan du huske dengang…?
• hvorfor/hvorfor Ikke

Det stiller store krav til den du stiller spørgsmålet til, samt signaler til dem, at du har kontrollen over situationen. 

Du kan til at starte med forsøge at lægge mærke til, hvornår du stiller spørgsmål, og om du kan sige tingene på en anden måde. Jo mere bevidst du bliver om det, samt jo ofte du tænker over, hvordan du ellers kan sige det, jo færre ubevidste spørgsmål vil du ende med at stille. 

Når du stiller et spørgsmål, er det ubevist at du forventer, at der kommer et svar. Det er imidlertid svært for et menneske med demens at forholde sig til et spørgsmål når:

• de ikke kan huske valgmulighederne, hvis der er for mange
  (for nogle er valg mellem to ting for meget).
• de ikke kender / genkender valgmulighederne. Hvad er et æble eller en banan?
• det kan være et for abstrakt spørgsmål:
  • ”skal vi gå en tur”?
    • kan give tanker hos mennesket med demens, som:
      • hvor skal vi gå hen?
      • hvad skal jeg have på af tøj?
  • ”hvad har du lyst til”? 
    • kan give tanker hos mennesket med demens som:
      • hvad betyder ordet lyst?
      • hvornår skal denne lyst tilfredsstilles?
  • "hvad tænker du"?
    • kan give tanker som:
      • om hvad?
      • hvad var det vi talte om, som jeg skal tænke noget om?
• De ikke kender de personer du / I taler om
  • de kan ikke huske navne eller ansigter på dem
• De ikke kan huske, hvilket sted I taler om
  • heller ikke selv om personen har været der adskillige gange.
  • det normalt, de ikke kan genkende deres barndomshjem, selv om det ofte taler om det. 

Det der er beskrevet herover, kan blive en udfordring i dagligdagen, fordi mennesket med demens ofte har andre ting de sagtens kan huske eller episoder, de kan referere til.

Det kan være noget der ligger helt tilbage fra barndommen, hvor de tog hovederne af alle blomster i haven. De kan beskrive at mor blev meget sur, mens de stod og var stolte af alle de smukke blomster de havde plukket, netop til mor. 

Grunden til, at alle mennesker husker de værste og de bedste ting, der er sket igennem livet, er overlevelsesevnen.

Det er altså situationer, der har skabt reaktioner, hvor sanserne / følelserne bliver påvirket.

• forelskelse og kærestesorger, som skaber eufori.
• kamp-flugt-stivne i kroppen reaktion, som skabes af frygt
• sorg, som skabes af tab, misforståelser og mistillid.

Når hjernen bliver udsat for voldsom følelsesmæssig påvirkning, er det normalt at du reagerer anderledes end vanligt. Det skyldes, at du har svært ved at tænke klart i øjeblikket du bliver påvirket. Det kan forårsage, at du får sagt eller gjort noget, som du ellers aldrig kunne finde på at gøre normalt. Som reaktion på den handling, kan du føle dig:

• trist
• ked af det
• dårlig samvittighed
• stresset 
• magtesløs

Det er naturligt at blive oprevet, men det bevirker desværre, at du får svært ved at være fleksibel og se sagen fra mennesket med demens side.

For at undgå at ende i samme situation igen kan du øve dig i at:

• tænke alternativt
• trække dig fra situationen
• træk vejret og giv tid (også dig selv)
• prøve igen på andet tidspunkt
• og frem for alt, tal med andre om det - der er andre som dig.