Gå til hovedindhold

Sådan kan du få bedre samvær

Det er svært for mange mennesker at ændre deres reaktion på det der sker. Det ofte endnu svære når personen har demens. Du kan ved at ændre din måde at reager på få en anden reaktion fra dem.

  • Læs op

Indhold

    Kvinde og mand sidder ved morgenbordet og smiler til hinanden

      Læsetid: 5 min

      Mennesket med demens vil på sigt have svært ved at ændre og overskue sin adfærd, der kan opstå som en reaktion på omgivelserne. Det gælder både ændret miljø - ukendte steder og personer som de ikke genkender.

      Derfor er det vigtigt for dig, som omsorgsgiver, at have forskellige værktøjer til at håndter det. Hvilket du vil kunne få nogle af i dette afsnit. 

      Inden du går videre, kan det være relevant at tænke over følgende spørgsmål:

      • Hvordan har du det med konflikter?
      • Bliver du mere hidsig?
      • Undgår du dem?
      • Bliver du ked af det?
      • og så videre…

      Du kan få en anden reaktion ved at ændre din kommunikation

      Ved at ændre på dele af din kommunikation vil du ændre budskabet. Du kan her læse mere om, hvor mange måder du kommuniker på. 

      Sådan kommuniker du

      Der er mange dele i din påklædning, hvor du udtrykker fx din politiske eller religiøse holdning, seksualitet med mere. Det er fx via:

      • farvevalg
      • smykker
      • frisure
      • tæt eller løst siddende

      Du har, ligesom alle andre, vores egen måde at anvende sprog og ordvalg. Dette signaler mange ting fx hvor kommer du fra, hvad arbejder du med til dagligt, hvordan taler dine venner og så videre. Det viser sig ved:

      • dialekt
      • tolkningen af ordets betydning
      • tonen og måden du taler i og på
      • jargon eller slangudtryk

      Du kan ved at lave en beroligende vejrtrækning hjælpe med at berolige et andet menneske. Ligesom du kan signaler til andre, at der er fare ved at din vejtrækning bliver kort, hurtig og overfladisk.

      Din vejrtrækning er altså et godt redskab til at ændre en situation. Det kan du altså gøre ved:

      • dybt åndedræt
        • signalere ro
      • overfladisk og hurtigt åndedræt
        • signalere fare, angst og travlhed.

      Der er mange mennesker, som oplever at deres hud ændre farve, når de er ophidset, nervøse eller utrygge. Ligesom der er nogen der oplever at de sveder mere, når de er stressede, pressede eller føler sig udfordret. Det betyder altså, at:

      • rødmen på huden
        • kan signalere nervøsitet, angst eller flovhed
      • sveder du (uden du lige har anstrengt dig)
        • kan det signalere utryghed eller stress

      Hvis du er spændt i dine muskler kan du til omgivelserne signaler:

      • vrede
      • angst
      • nervøsitet
      • kampklar med mere

      Hvis dine muskler (især dem i ansigtet og omkring skuldrene) er afslappede, kan du signaler:

      • ro
      • tryghed
      • sikkerhed
      • fred

      Mennesker med demens er eksperter i at læse din mimik og især din mikromimik, som var få sekunder. Det er for, at de hurtigt kan vurder, om du er venlig og troværdig. De vurder dit ansigtsudtryk ud fra blandt andet:

      • øjenbryn
        • løftede kan betyde:
          • spørgende
          • undren
          • overraskelse
          • skepsis
        • rynkede bryn kan betyde
          • vrede
          • aggressivitet
      • næsen
        • rynker kan betyde
          • afsky
          • ubehag
      • øjenbevægelser
        • ruller du med øjnene kan det betyde
          • foragt
        • nedslået blik kan betyde:
          • beskedenhed
        • løftede øjne kan betyde
          • uskyldighed
        • stirrende blik kan betyde
          • vrede 
          • aggressivitet
        • skinnende øjne kan betyde
          • lidenskab
          • beundring
          • stolthed 
      • munden
        • smil
          • glæde
          • overbærenhed
        • En løftet overlæbe kan betyde
          • afsky
          • foragt
          • sorg
        • hænger mundvigene ned af kan det betyde:
          • ironi
          • afsky
          • smerte
          • sur
          • vred

      HUSK munden søger ned af

      Ved aldring vil din mund automatisk søge nedad og det er svært for et menneske med demens, at se om du er sur, har smerter eller lignende så væn dig til at smile.

      Din kropsholdning fortæller meget om din sindsstemning, hvor tryg du føler dig i en given situation, om du har smerter med mere. Det viser du ved fx:

      • foroverbøjet
      • rank ryg
      • armene over kors
      • gå med tunge skridt 
      • gå med stok

      Når du møder et andet menneske, så er det normalt at holde afstand til dem, som passer til den relation, som du har med dem.

      Der er nogle mennesker, som altid har haft svært ved at vide, hvornår de kommer for tæt på, men de fleste mennesker er i stand til at læse, hvor tæt de må gå på et andet menneske.

      Mange mennesker med demens er gode til at læse dit kropssprog, hvorfor det er vigtigt, at du er opmærksom på, hvilken afstand du holder til dem, samt hvordan du placer dig i forhold til dem.

      Derved vil du opleve at hvis du:

      • går tæt på 
        • kan du virke truende, hvis personen ikke ønsker det, så hvis du skal være tæt på, da gør det med siden til.
      • er i øjenhøjde og med front til mennesket med demens
        • virker du for nogen rolige og i møde kommende
      • kommer lydløs bagfra, så skræmmer du dem
        • derfor pas på med ikke at komme lydløst bagfra. Det kan skabe en unødig angst.
      • placer dig i øjenhøjde og med siden
        • virker også ofte mindre truende 
      • undgå at stirre
        • kig dem i stedet blidt og roligt i øjnene i nogle sekunder eller indtil de bryder kontakten. 

      Her er en video med to tvillinge drenge. Den viser, hvordan du kan kommuniker med andet end tonation (lyde) og kropssprog. 

      Talende baby tvillinger

      (Bemærk at videoen åbner på platformen Youtube, hvor en anden privatlivspolitik gælder)

      Hvis du oplever problemer med at være sammen med din pårørende med demens, kan du kontakte en specialist i demens og psykiatri for at tale med dem om, hvordan du bedst kan klare det. Du finder deres kontaktoplysninger andet sted på siden.