Det er ofte gennem relationen til andre, at du oplever øget velvære og lykke. Samtidig kan relationer også give følelsen af ensomhed, afmægtighed og følelse af at være ulykkelig.
Det kan derfor være en god ide at gennemgå de forskellige relationer du har til andre. De relationer, som du oplever giver dig energi er vigtige at bevare, hvorimod dem som du oplever dræner dig måske skal slutte eller sættes på pause i en periode.
Få fornyet netværk
For nogle kan løsningen være at få nye relationer. Du kan få nye bekendtskaber gennem deltagelse i fx:
- frivilligt arbejde
- fritidsklubber - sport og idræt
- strikkeklubber
- OK-klubben
- besøgsvenner med mere
Det er også muligt at få nye relationer gennem pårørendegrupperne i kommunen. Du kan læse mere om dem på nedenstående link.