Det helt normalt, at du har en følelse af, at du ikke slår til, at dine omgivelser har svært ved at forstå, hvor stor en belastning det er, at være pårørende til et menneske med demens.
Her er det vigtigt, at du har fokus på, at den tid du bruger sammen med mennesket med demens er kvalitetstid kontra kvantitetstid. Der menes her, at det er vigtigt, at du har fokus på, at den tid I har sammen er god, og at det giver jer gode minder. Det betyder også, at I ikke behøver at være sammen alle døgnets timer for at få gode minder sammen.
Det vil sige, at du skal huske at passe på dig selv og finde tid til at få ladt dine batterier op, så du har overskud i hverdagen.
Svært at håndter
Noget af følelsen kan komme af, at du ikke har værktøjerne til at håndter de følelser, som du får med livet som pårørende til et menneske med demens. Du kan tale med din lokale specialist i demens og psykiatri herom. Du finder oplysningerne til dem andet sted på siden her.
Det kan ligeledes være, at du glemmer at bruge nogle af de værktøjer, som du har fået til at håndter dem. Det kan være, at det kan hjælpe at blive klogere på, hvordan du lettere kan kommuniker med et menneske med demens.
Kan hjælpe at dele dine tanker
Det kan for nogen hjælpe, at skrive dagbog eller skrive deres bekymringer og tanker ned. Også selvom det er de sammen bekymringer og tanker, som du bliver ved med at nedskrive, så vil du ubevidst begynde at bearbejde dem og få mere overskud i din dagligdag.
Du kan eventuelt tale med en psykolog, præst eller psykoterapeut, som har mere viden om, hvordan du kan arbejde med den langvarige sorgproces.